Pressemeddelelse -
Nyhed: Skrotservice hos DEKRA Bilsyn i Esbjerg
Det er nu blevet lettere for bilejere i Esbjerg at komme af med deres udtjente bil. DEKRA Bilsyn Esbjerg tilbyder nemlig nu skrotservice, hvor de tilbyder at stå for alt det praktiske i forbindelse med skrotningen af kundernes biler.
Gratis service
Det er gratis at benytte sig af den nye service. For at benytte den skal man blot aflevere bilen, nøglerne og registreringsattesten ved synshallen i Esbjerg og herefter underskrive et indleveringsdokument. Herefter kører synsmedarbejderen bilen til skrot hos en miljøgodkendt ophugger. Skrotpræmien for bilen får man sat direkte ind på sin Nemkonto.
Glade for den nye service
Ifølge driftskoordinator hos DEKRA Bilsyn, Marlene, har det længe været et ønske at kunne tilbyde servicen i synshallen.
”Vi har længe drømt om at kunne tilbyde servicen i Esbjerg og i vores øvrige synshaller, så vi er glade for, at det er lykkedes. Skrotservicen komplementerer vores andre produkter rigtig godt, og vi kan nu tilbyde vores kunder en bred vifte af services inden for syn, motorkontor og skrot.”
Erfaren synshal i Esbjerg
Når man besøger synshallen i Esbjerg, bliver man mødt af den erfarne bilsagkyndige, Steen. Han står klar til at tage imod ens bil og køre den sikkert til skrot. Synshallen i Esbjerg åbnede i 2019 og tilbyder syn af alle køretøjer op til 3.500 kg.
Related links
Regions
Om DEKRA
DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.
DEKRA har kontorer i mere end 60 lande og beskæftiger over 45.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.
I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.
DEKRA dækker hele Danmark.