Gå til indhold
Kendt YouTuber sætter fokus på chaufførfaget

Pressemeddelelse -

Kendt YouTuber sætter fokus på chaufførfaget

Influencer Alexander Husum optog YouTube-indslag og blev klogere på unges jobmuligheder i chaufførfaget, da DEKRA Erhvervsskole holdt en gennemført transportdag med støtte fra FDE Fonden

Det gik ikke stille for sig, da den kendte YouTuber Alexander Husum fredag 29. maj besøgte den private udbyder af transportuddannelser DEKRA Erhvervsskole i Brøndby for at sætte fokus på det akutte behov for flere nye chauffører i Danmark.

Transportbranchen mangler chauffører, og der er en høj gennemsnitsalder blandt chauffører.

Derfor havde FDE Fonden under den danske brancheorganisation for vejtransport, ITD, tildelt DEKRA støtte til promovering af transportbranchen over for det unge publikum.

Med 387.000 følgere er Alexander Husum Danmarks største YouTuber, og hans mange trofaste fans kan se frem til et underholdende indslag fra DEKRA, som havde omdannet sin gård til en hyggelig markedsplads med udstillende transportvirksomheder, pølsevogn og konkurrencer i transportfaget.

De gæstende transportvirksomheder, der gav Alexander Husum forskellige udfordringer og oplevelser, var renovationsfirmaet Remondis, Hennings Kloakrens, Johannesen Kran & Maskintransport, Ancotrans – Anders Nielsen & Co og flyttefirmaet Inter Express.

”Vi skal have flere unge til at vælge transportbranchen og chaufførfaget til. Derfor er vi glade for støtten fra FDE og muligheden for at facilitere et event, der på en underholdende måde sætter fokus på chaufførmanglen i Danmark. Nu glæder vi os til at se Alexanders film. Han har et stort og ungt publikum, som forhåbentlig vil lytte til alt det, han har lært om, hvordan det er at være chauffør og arbejde i transportbranchen,” siger direktør for DEKRA Erhvervsskole, Anja Brauner Kristiansen.

Emner

Regions


Om DEKRA

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

DEKRA har kontorer i mere end 60 lande og beskæftiger over 45.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA dækker hele Danmark.

Kontakt

Troels Lund

Troels Lund

Pressekontakt Kommerciel Direktør PR og kommunikation 31 63 20 30