Gå til indhold
​DEKRA udvider jobportal med CV-bank

Pressemeddelelse -

​DEKRA udvider jobportal med CV-bank

Fra mandag 18. januar er der trafik i begge retninger mellem arbejdsgivere og chauffører på transportjob.dekra.dk.

Det sker, når DEKRA udvider sin populære, nye jobportal med en CV-bank, der giver chauffører mulighed for at oprettet et personligt CV og fortælle landets vognmænd om deres kvalifikationer.

CV-banken er et led i DEKRA’s strategi om at hjælpe mennesker sikkert på vej. DEKRA er landets største private uddannelsesvirksomhed på transportområdet og hjælper allerede ledige chauffører i arbejde via sine uddannelser med jobgaranti og den nye jobportal.

Chauffører og vognmænd finder hinanden

Nu tager DEKRA næste skridt for at kunne hjælpe endnu flere chauffører til nye udfordringer i en transportsektor, hvor der er stor mangel på chauffører.

”Vores jobportal er kommet meget bedre fra start, end vi turde håbe på, og er allerede nu et sted, hvor chauffører og vognmænd finder hinanden i stor stil. Derfor kan vi allerede nu åbne op for dette nye initiativ, som skal gøre det lettere for vognmænd at finde deres kommende medarbejdere – og nemmere for chauffører at gøre sig attraktive med deres kvalifikationer over for kommende arbejdsgivere,” siger administrerende direktør i DEKRA Danmark, Peter Laursen.

Stor glæde blandt de danske vognmænd

En af de vognmænd som ser frem til åbningen af CV banken er Casper Juul fra Poul Schou. Han udtaler "Det bliver rigtig godt og brugbart at kunne gå ind i CV banken og søge efter nye mulige medarbejder. Hvis man opretter et jobopslag, så forventer alle ansøger at få et svar retur, her kontakter man dem, man selv synes kunne være interessant. Det lyder fantastisk og jeg glæder mig til at prøve det af”.

Altid mere end 100 aktive stillinger

På en typisk uge får transportjob.dekra.dk mellem 25 og 40 nye jobopslag, og der er altid med end 100 aktive stillinger på Danmarks eneste jobportal målrettet mod transportsektoren.

Related links

Emner

Regions


Om DEKRA

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

DEKRA har kontorer i mere end 60 lande og beskæftiger over 45.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA dækker hele Danmark.

Kontakt

Troels Lund

Troels Lund

Pressekontakt Kommerciel Direktør PR og kommunikation 31 63 20 30