Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Stor jobmesse i Odense skal afhjælpe chaufførmangel

Med jobmesser i Odense og 4 andre byer vil DEKRA matche landets transportvirksomheder med nye chauffører. Det lykkedes ved sidste jobmesse i foråret, hvor blev der givet hånd på flere jobaftaler. Men væksten i sektoren kræver flere chauffører.

Med fem jobmesser på sine AMU-uddannelsescentre rundt i landet giver DEKRA, Danmarks største udbyder af transportuddannelser, igen ledige og andre interesserede en gratis mulighed for at gribe nogle af de mange ledige chaufførstillinger der er i hele landet.

Jobmesserne afholdes i fem byer den 23.-26. september. På messen kan deltagerne møde et bredt udvalg af danske transportvirksomheder, der lige nu står og mangler arbejdskraft.

Branchen mangler 2.500 chauffører

Det stigende behov for nye chauffører skyldes en kombination af to ting: høj gennemsnitsalder og stor vækst i transportbranchen.

Ifølge Dansk Statistik er næsten halvdelen af Danmarks lastbilchauffører 50 år eller derover og er således på vej mod pension eller efterløn. Derudover er der en stor vækst i transportsektoren, der generelt kræver flere chauffører år for år.

Den markante vækst i transportsektoren betyder, at de danske vognmænd forventer at have 6,7 procent flere ansatte i 2019 end i 2018. Det viser en stor undersøgelse foretaget af Voxmeter for DEKRA i slutningen af 2018. Det betyder, at der bliver brug for 2.500 flere chauffører i 2019.

Stor succes på jobmessen sidste gang

Sidst DEKRA afholdte jobmesser var i april i år. Det var de største og mest besøgte jobmesser til dato med over 1.500 besøgende og 80 vognmænd og virksomheder. På jobmesserne blev der givet hånd på flere jobaftaler.

Nemmere rekruttering

”Hvis vi vil chaufførmanglen til livs, må vi gøre rekrutteringen nemmere. Vi gentager derfor jobmesserne, fordi de har vist sig at lette rekrutteringen for virksomhederne og jobsøgningen for kandidaterne, både de erfarne og de helt nye chauffører. Jobmesserne er en god samlet indgang til de mange muligheder i branchen," siger administrerende direktør i DEKRA, Peter Laursen.

De fem jobmesser

Det er syvende gang, DEKRA holder jobmesse for transportbranchen. DEKRA forventer omkring 1.500 deltagere og op mod 100 vognmænd fordelt på de fem jobmesser.

Deltagerne kan også få information og en snak om deres muligheder for at få kurser og jobhjælp med henblik på at blive lastbil-, bus- og taxichauffør.

DEKRAs fem jobmesser holdes i Nørresundby d. 23/9, Vejen d. 24/9, Herning d. 25/9 og Odense og Brøndby d. 26/9. Alle steder kl. 10-12. Det er gratis at deltage. Tilmelding sker online på www.dekra-jobmesse.dk

Emner

Regions


Om DEKRA

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

DEKRA har kontorer i mere end 50 lande og beskæftiger over 39.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA dækker hele Danmark.

Kontakt

Troels Lund

Troels Lund

Pressekontakt Kommerciel Direktør PR og kommunikation 31 63 20 30

Relateret materiale

Jobmesse i Odense

​Jobmesse i Odense hjalp ledige i arbejde

DEKRA AMU Center Fyn afholdte for 7. gang jobmesse for ledige chauffører, da de torsdag den 25. september havde omkring 200 interesserede forbi deres jobmesse i Odense.