Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Fra inspirationsdag til job – på kun 55 minutter

Efter 20 år som selvstændig håndværker kunne Michael mærke, at tiden var inde til forandring, inden kroppen sagde stop. Han begyndte derfor at undersøge nye veje – både gennem sit netværk, på sociale medier og forskellige hjemmesider. Ret hurtigt stod én ting klart: et buskørekort og en karriere som buschauffør var det rigtige næste skridt. Det lød både spændende, og han kunne se, at det var en branche med gode jobmuligheder.

Hvorfor DEKRA?

”Det var svært at erkende, at jeg ikke kunne være håndværker mere. Men jeg er helt sikker på, at min beslutning om at skifte spor er rigtig,” fortæller Michael.
”Jeg talte med forskellige mennesker – blandt andet nogle chauffører – og DEKRA virkede til at være det sted, der passede bedst til mig. Jeg takkede ja til at blive kontaktet, og en sød kvinde fra DEKRA ringede til mig. Hun var superskarp og god til at give mig præcis de informationer, jeg havde brug for. Hun anbefalede mig at tage til inspirationsdag i Hillerød, så jeg kunne få et fuldt overblik over mine muligheder.”

Det råd valgte Michael at følge. Og det blev starten på noget større.

En ny karriere på kun 55 minutter

I DEKRAs behagelige og professionelle rammer faldt Michael hurtigt til.

”Jeg har været selvstændig i 20 år, så jeg ved godt, hvad jeg går efter, når jeg deltager i sådan noget her. Og der var ikke noget at sætte en finger på. Hele setupet spillede, og Jan var fantastisk til at få os alle til at føle os velkomne. Vi var vidt forskellige mennesker, men Jans energi og professionalisme gjorde, at alle fik svar på det, de kom for.”

Da dagens program var slut, tog Michael en snak med Jan om jobmuligheder som buschauffør. Herfra gik det stærkt!

”Jan fortalte, at Dito Bus søgte chauffører, og han mente, at jeg skulle køre derover med det samme. Jeg går altid 200 % ind i tingene, så jeg kørte direkte derhen. Efter en kort samtale kunne jeg køre tilbage til DEKRA – med en arbejdsgivererklæring i hånden. Det tog ikke engang 55 minutter. Det var helt vildt!”

En inspirationsdag, der ændrede alt

Oplevelsen gjorde stort indtryk.

”Jeg er helt overvældet. At stå med et job så hurtigt var over al forventning. Det var en fantastisk dag – seks stjerner hele vejen rundt!”

Selv om Michael først starter på sit kursus hos DEKRA til januar, har han allerede sikret sig et job. Hos DEKRA er vi stolte af at være med til at skabe nye muligheder for mennesker som Michael, og vi glæder os til at følge hans rejse mod en ny karriere bag rattet.

Emner

Kategorier

Regions


Om DEKRA

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

Med afdelinger i mere end 60 lande og en medarbejderstab på over 45.000 mennesker, er DEKRA en global aktør. Vores vision er skarpt rettet mod at gøre DEKRA til den foretrukne globale partner for en sikker verden.

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 700 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA dækker hele Danmark.

Kontakt