Pressemeddelelse -
Endnu et kapitel bliver føjet til historien om DEKRA, når tre nye bilsynshaller bliver medlemmer i familien.
Den 15. april bliver bogen om DEKRAs åbninger og overtagelser af synshaller i Danmark lidt tykkere.
Denne gang gælder det hele tre synshaller, der alle ligger i Nordsjælland, og som indtil nu har opereret under et samlet navn – nemlig PEMA Bilsyn.
Tidligere har de tre haller været kendt som Gilleleje Bilsyn, Henriks Synshal i Frederikssund og Bilsyn Vassingerød og det er Rasmus Andersen, der har ejet dem i de seneste år.
PEMA Bilsyn har været synonym med et pålideligt og personligt bilsyn, og det er en linje, som ligger helt i tråd med DEKRAs dna, når synshaller bliver købt.
’Vi er fast besluttet på at fortsætte den arv, der er opbygget af Rasmus og hans team. Derfor vil alt forblive uændret med det samme velkendte personale og den samme høje standard i hallerne. Vores mission, hos DEKRA, er enkel: At levere personligt bilsyn, man kan stole på, derfor er PEMA Bilsyn en naturlig udvidelse af vores brand som vil glæder os til at kunne sige velkommen til’, siger Mikael Morell, adm. direktør i DEKRA Bilsyn.
Der er plads til det hele - uanset om det er en traktor, en lastbil, en motorcykel eller et tivoli-tog, der trænger til et syn. Og det er stadig de samme velkendte medarbejdere, der til dagligt vil stå for driften og synene.
Pressekontakt: Mikael Morell, adm. direktør, DEKRA Bilsyn
Presseinfo: www.dekra.dk
Emner
Kategorier
Regions
Om DEKRA
DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.
DEKRA har kontorer i mere end 60 lande og beskæftiger over 45.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.
I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.
DEKRA dækker hele Danmark.