Pressemeddelelse -
DEKRA og Dansk Motor Finans A/S udvider samarbejde om import og registreringsafgifter
DEKRA og Dansk Motor Finans har en fælles mission om at gøre det nemt, hurtigt og effektivt for alle at importere og indregistrere en bil i Danmark. Igennem deres fælles store erfaring og markedsledende services tilbyder de en ny og banebrydende ”Full Service” løsning til import, syn og registreringsafgift på biler.
Slut med lange ventetider
For mange mennesker er import, toldsyn og registreringsafgift en kompliceret og langsommelig størrelse – og en betydelig barriere for at komme ud at køre i deres drømmebil.
Det har DEKRA og Danske Motor Finans løst ved at udvikle verdens nemmeste og hurtigste løsning til import og håndtering af registreringsafgift: slut med lange ventetider og komplicerede beregninger – nu kan man med få klik modtage et nemt og overskueligt tilbud på alt det, man har brug for.
Administrerende direktør i DEKRA Bilsyn, Mikael Morell, glæder sig over udvidelsen af samarbejdet om import og registreringsafgift med Dansk Motor Finans, og han ser frem til at kunne gøre processen mere enkel og effektiv for deres kunder:
”Vi er glade for at udvide vores samarbejde med Dansk Motor Finans, som betyder at vi nu kan yde en endnu bedre service for vores kunder, og gøre import og håndtering af registreringsafgift langt mere enkelt og effektiv. Kort sagt gør vi det muligt at gå fra stelnummer til nummerplade på bare 30 minutter.”
Alt det, man har brug for
Den nye ”Full Service” betyder at uanset om man allerede står i en synshal med sin nye bil - eller er ved af finde den online, kan man meget simpelt modtage en gyldig afgiftsberegning, samt alle de services der skal til, for at for bilen ud at køre.
Man skal kun indtaste stelnummer eller link til en salgsannonce til den bil, man kigger på – og indenfor kort tid, vil man modtage en gyldig afgiftsberegning og importtilbud. Så snart afgiftsbeløbet er betalt, modtager man nummerplader og kan indregistrere bilen i din DEKRA-synshal.
Både DEKRA Bilsyn og Dansk Motor Finans oplever en stigende interesse for privatimport af specielt el-biler – og med udgangspunkt i deres store erfaring og markedsledende position indenfor henholdsvis synsvirksomhed og registreringsafgifter, finder de det naturligt at hjælpe både nuværende og kommende kunder med en god og nem mulighed for at importere deres drømmebil.
Se mere her: https://www.dekra.dk/bilsyn/registreringsafgift
Emner
Kategorier
Om DEKRA
DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.
DEKRA har kontorer i mere end 60 lande og beskæftiger over 45.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.
I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.
DEKRA dækker hele Danmark.