Gå til indhold
DEKRA i Sæby har investeret i nye busser til både vejundervisning og baneanlæg.
Nye busser til DEKRA AMU-center i Sæby

Pressemeddelelse

DEKRA i Sæby investerer i nye busser til fremtidens chauffører

Hos DEKRA AMU-center i Sæby er der blevet oprustet på vognparken. Skolen har investeret i nye busser, som skal bruges til undervisning af kommende buschauffører – både på vejene og på skolens baneanlæg.

Investeringen er en del af DEKRA’s løbende arbejde med at sikre høj kvalitet i undervisningen. Som non-profitorganisation bliver DEKRA’s overskud geninvesteret i blandt andet undervisningsmaterialer, faciliteter og køretøjer, så kursisterne møder en undervisning, der afspejler den virkelighed, de skal ud og arbejde i.

”Det er vigtigt for os, at vores kursister får de bedst mulige forudsætninger, når de uddanner sig til buschauffører. Med de nye busser kan vi tilbyde undervisning i moderne køretøjer, som matcher den hverdag, de møder i branchen,” siger Karsten Trend Poulsen, administrerende direktør i DEKRA Midt- og Nordjylland.

De nye busser skal både bruges til den praktiske kørsel på vejene og til øvelser på baneanlægget, hvor kursisterne træner manøvrering, sikkerhed og håndtering af bussen i forskellige situationer. Dermed bliver de nye køretøjer en central del af den praktiske undervisning.

For DEKRA handler investeringen ikke kun om nye busser, men også om at styrke kvaliteten i transportuddannelserne lokalt.

”Transportbranchen har brug for dygtige og veluddannede chauffører. Derfor investerer vi løbende i vores skoler, så vi kan give kursisterne en tidssvarende og praksisnær uddannelse,” siger Karsten Trend Poulsen, administrerende direktør i DEKRA Midt- og Nordjylland.

DEKRA AMU-center i Sæby uddanner blandt andet buschauffører og tilbyder efteruddannelse til transportbranchen. Med de nye busser står skolen endnu stærkere i arbejdet med at klæde kursisterne godt på til et job bag rattet.

Emner

Kategorier

Regions


Om DEKRA

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

Med afdelinger i mere end 60 lande fordelt på seks kontinenter og en medarbejderstab på over 45.000 mennesker, er DEKRA en global aktør. Vores vision er skarpt rettet mod at gøre DEKRA til den foretrukne globale partner for en sikker verden.

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 700 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA dækker hele Danmark.

Kontakt