Gå til indhold
DEKRA er officiel dommerpartner ved de kommende verdensmesterskaber i håndbold

Pressemeddelelse -

DEKRA er officiel dommerpartner ved de kommende verdensmesterskaber i håndbold

DEKRA er officiel dommerpartner for verdensmesterskaberne i håndbold frem til 2027. Det gælder både for kvindernes turneringer (i 2025 i Tyskland og Holland og i 2027 i Ungarn) og i mændenes turneringer (i 2025 i Danmark, Kroatien og Norge og i 2027 i Tyskland). Sponsoratet vil først og fremmest være synligt på dommernes tøj, men også i form af reklamer i arenaerne og med fairplay budskaber før hver kamp.

”Fairplay og overholdelse af reglerne er lige så vigtig i sport so i hverdagen. I håndbold sørger dommerne for at reglerne bliver overholdt, og som ekspertorganisation er det vores opgave at sikre sikkerhed i trafikken, på arbejdet og i hjemmet,” siger DEKRAs CEO Stan Zurkiewicz. ”Dommerne og DEKRA deler værdier som neutralitet, ekspertviden og præcision. Desuden er håndbold en sport, hvor fairplay er i højsædet. Så vi er et perfekt match som partnere. ”

”IHF et stolt over at kunne byde DEKRA velkommen i håndboldfamilien. Med samarbejdet i forbindelse med IHFs verdensmesterskaber for mænd og kvinder, viser DEKRA deres tillid til håndbold, og vi håber at kunne opbygge et frugtbart, langvarigt partnerskab i samarbejde med vores tv- og marketingpartner, Sportfive. Vi er sikre på, at håndboldfans vil kunne genkende vores fælles forkærlighed for kvalitet. Da mange af DEKRAs aktivitetsområder foregår i stolte håndbold nationer, vil synligheden i arenaerne og på tv være en nøglefaktor for udviklingen af både DEKRA og håndbold”, siger Dr. Hassan Moustafa, præsident for IHF.

Den første turnering med DEKRA som officiel dommerpartner, er ved verdensmesterskaberne i herrehåndbold, som begynder den 14. januar 2025. Værtslandene er Danmark, Kroatien og Norge. Verdensmesterskaberne for kvinder følger derefter i november og december i Tyskland og Holland i 2025. I januar 2027 foregår verdensmesterskabet for kvinder i Ungarn.

”Håndbold er en publikumsmagnet i mange lande i Europa, især ved de store turneringer, som også sendes på flere tv-kanaler. DEKRA er aktive i disse lande og kan derfor gøre optimal brug af den store tilskuerrespons, der kan forventes”, siger Uta Leitner, Executive Vice President Communications and Brand Manegement hos DEKRA. ”Vi er glade for og stolte over, at DEKRA kommer til at være fremtrædende involveret i de kommende internationale højdepunkter i så populær en sport.”

Emner


Om DEKRA

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

DEKRA har kontorer i mere end 60 lande og beskæftiger over 45.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA dækker hele Danmark.

Kontakt

Christen Bagger

Christen Bagger

CEO DEKRA 41447701