Gå til indhold
DEKRA bygger nyt uddannelsescenter i Brabrand

Pressemeddelelse -

DEKRA bygger nyt uddannelsescenter i Brabrand

Et nyt uddannelsescenter til transportuddannelser skyder snart op i Logistikparken i Brabrand.

Her har DEKRA – Danmarks største private udbyder af transportuddannelser – købt en grund, hvor der skal opføres et uddannelsescenter på mere end 3.000 m2 samt lagerhal og udendørsarealer, der lige som bygningerne er skræddersyet til DEKRA’s brug.

Efter planen begynder byggeriet i oktober, og DEKRA Midtjylland forventer at flytte ind i august 2022.

Designet til formålet

DEKRA Danmark driver AMU- og uddannelsescentre i hele landet, men det nye byggeri i Brabrand bliver DEKRA’s første uddannelsescenter, der er designet til formålet.

”Vi får dobbelt så meget plads, som vi har nu i Brabrand. I DEKRA er vi vant til at overtage eksisterende bygninger og indrette dem til vores formål. Nu har vi kunnet sætte vores præg på bygningerne og arealet fra de første streger, og vi glæder os meget til at tage uddannelsescentret i brug,” siger administrerende direktør i DEKRA Midtjylland, Karsten Trend Poulsen.

Der lugter af transport

Med den nye lagerhal bliver der også god plads til DEKRA’s lager- og logistikkurser, og i det hele taget er Logistikparken et perfekt sted at ligge for DEKRA’s uddannelsescenter.

”Vi har haft en god dialog med Aarhus Kommune og er glade for muligheden for at bygge et nyt uddannelsescenter i netop Logistikparken, selv om vi ikke selv er en decideret transportvirksomhed. Men det er vores kunder. De fleste af vores aktiviteter involverer medarbejdere i logistikbranchen, så det giver det giver god mening at placere et uddannelsescenter der, hvor der i forvejen lugter af transport,” siger Karsten Trend Poulsen.

Emner

Kategorier

Regions


Om DEKRA

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

DEKRA har kontorer i mere end 60 lande og beskæftiger over 45.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA dækker hele Danmark.

Kontakt

Troels Lund

Troels Lund

Pressekontakt Kommerciel Direktør PR og kommunikation 31 63 20 30