Gå til indhold
​DEKRA Bilsyn Thisted udvider med syn af små køretøjer

Pressemeddelelse -

​DEKRA Bilsyn Thisted udvider med syn af små køretøjer

Snart kan private bilejere i Thisted og omegn også få glæde af DEKRA Bilsyns gode service. Fra den 1. april 2021 udvider DEKRA Bilsyn Thisted med syn af små køretøjer. Siden synshallen på Vilhelmsborgvej 13 åbnede i 2005, har synshallen udelukkende synet store køretøjer, men det bliver der nu lavet om på.

Alle køretøjer er velkomne

Ifølge Githa Nørbæk, direktør i DEKRA Bilsyn, er udvidelsen af forretningsområdet for synshallen i Thisted et naturligt skridt videre.

”I DEKRA Bilsyn vil vi altid gerne kunne tilbyde vores kunder den bedste service. Derfor giver det rigtig god mening at udvide vores forretning i Thisted til også at kunne syne køretøjer under 3.500 kg. Alle køretøjer nu er velkommen i synshallen,” siger Githa Nørbæk.

God service og længere åbningstider

Jørgen Nielsen, der er bilsagkyndig og bosat i Thisted, fortsætter den daglige drift af synshallen. Han har mange års erfaring med syn og står klar til at tage godt i mod alle typer køretøjer. Kunderne kan derfor forvente et højt serviceniveau.

Nu hvor synshallen også skal syne personbiler, udvider synshallen sine åbningstider, så den nu har åbent alle ugens hverdage.

Det er fortsat muligt at bestille tid online og telefonisk eller komme forbi til et drive-in syn uden tidsbestilling.

Related links

Emner

Regions


Om DEKRA

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

DEKRA har kontorer i mere end 60 lande og beskæftiger over 45.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA dækker hele Danmark.

Kontakt

Troels Lund

Troels Lund

Pressekontakt Kommerciel Direktør PR og kommunikation 31 63 20 30