Pressemeddelelse -
DEKRA Bilsyn overtager stor synshal på Midtfyn
Selvom kalenderen endnu ikke viser 1.april, kan DEKRA Bilsyn allerede nu annoncere åbningen sin femte synshal i 2025. Med overtagelsen af Midtfyns Bilsyn i Ringe når den prisvindende synskæde op på hele 84 synshaller i Danmark.
Strategisk placering styrker DEKRA Bilsyns tilstedeværelse på Fyn
DEKRA Bilsyn, der tre år i træk har vundet titlen som Årets Synshal ved Auto Awards, ser store muligheder i den nye lokation. Det fortæller Mikael Morell, administrerende direktør i DEKRA Bilsyn.
”Ringe er en strategisk vigtig placering for os. Med denne overtagelse får vi en stor og velrenommeret synshal placeret centralt på Fyn, og bemandet af erfarne medarbejdere. Det giver os en stærk position i området og gør det nemmere for endnu flere kunder at få deres køretøjer synet hos DEKRA Bilsyn.”
Erfarne medarbejdere og syn af alle køretøjer
Synshallen i Ringe er en af de større synshaller, hvor både personbiler, varevogne, trailere, lastbiler og busser kan blive synet. De medarbejdere, der i dag driver synshaller, fortsætter som en del af DEKRA Bilsyn, hvilket sikrer kunderne den samme høje service og velkendte ansigter.
Med denne overtagelse styrker DEKRA Bilsyn sin landsdækkende tilstedeværelse og fortsætter sin imponerende vækstrejse i 2025.
Emner
Kategorier
Om DEKRA
DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.
DEKRA har kontorer i mere end 60 lande og beskæftiger over 45.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.
I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.
DEKRA dækker hele Danmark.