Gå til indhold
DEKRA Bilsyn åbner ny synshal på Amager

Pressemeddelelse -

DEKRA Bilsyn åbner ny synshal på Amager

DEKRA Bilsyn udvider endnu engang og åbner mandag den 2. juni en ny synshal i Kastrup. Den nye synshal er beliggende på Hørby Allé 10 og bliver nummer 86 i rækken af DEKRA-synshaller i Danmark.

I synshallen tilbydes syn af køretøjer op til 3.500 kg, dog ikke trailere over 750 kg. Synshallen vil samtidig fungere som lokalt motorkontor, hvor kunder blandt andet kan købe nummerplader, omregistrere og afmelde køretøjer.

Den daglige drift varetages af Carsten Rydiander, som har mange års erfaring som synsmand i området og er et kendt ansigt for mange lokale bilejere.

Åbningen af den nye synshal er et vigtigt skridt i arbejdet med at komme tættere på kunderne. Det fortæller Mikael Morell, administrerende direktør i DEKRA Bilsyn:

”Åbningen af synshallen i Kastrup er en naturlig del af vores ambition om at være danskernes lokale synshal. Vi har hidtil ikke været til stede på Amager, og det er derfor en god anledning for os til at etablere os netop her. Samtidig er det en central placering i forhold til både værksteder og bilforhandlere i området. Med den nye synshal bliver det nemmere for alle bilejere på Amager at få synet deres bil hos DEKRA”, siger han.

Med åbningen i Kastrup fortsætter DEKRA Bilsyn sin imponerende vækstrejse og styrker sin position som en af landets førende synskæder yderligere.

Kategorier


Om DEKRA

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

DEKRA har kontorer i mere end 60 lande og beskæftiger over 45.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA dækker hele Danmark.

Kontakt