Gå til indhold
​Busvognmænd ser positivt på fremtiden

Pressemeddelelse -

​Busvognmænd ser positivt på fremtiden

Persontransportbranchen har været hårdt ramt under COVID-19, men der begynder at kunne spores en optimisme i branchen. Flere af landets vognmænd ser positivt på den nærmeste fremtid, og forventer at skulle ansætte nye chauffører i de kommende måneder.

Det viser det seneste beskæftigelsesbarometer for persontransportbranchen fra Danmarks største udbyder af transportuddannelser, DEKRA, der løbende tager temperaturen på beskæftigelsen i transportbranchen. Analysen blev foretaget blandt knap 100 vognmænd i 1. kvartal 2021.

God start på 2021

På trods af COVID-19 og nedlukningen af store dele af landet siden årsskiftet, har flere vognmænd inden for persontransportbranchen haft en god start på året.

I det nyeste beskæftigelsesbarometer fra DEKRA svarer 50 procent af vognmændene, at de har ansat nye chauffører i de seneste tre måneder. Faktisk har mere end hver fjerde vognmand har ansat 4 eller flere nye chauffører.

Samtidig forventer vognmændene en travl periode frem mod sommeren, hvor 41 procent af de adspurgte vognmænd regner med at skulle ansætte nye chauffører. Heraf forventer hele 16 %, at de skal ansætte flere end 4 nye chauffører i de kommende tre måneder.

Rekruttering er fortsat en udfordring

Der har i de seneste år været en stor mangel på chauffører i Danmark, hvilket beskæftigelsesbarometeret er med til at understrege fortsat er gældende i persontransportbranchen. 42 procent af de adspurgte vognmænd svarer, at de har udfordringer med at skaffe kvalificerede chauffører.

”Vognmændenes svar i det nyeste beskæftigelsesbarometer viser, at der fortsat er et stort behov for nye chauffører i Danmark. Hos DEKRA vil vi fortsat arbejde på at uddanne flere dygtige chauffører, der kan være med til at dække det stigende behov for arbejdskraft i branchen,” siger administrerende direktør i DEKRA Danmark, Peter Laursen.

Se hele analysen på https://www.dekra.dk/busbarometer

Related links

Emner

Regions


Om DEKRA

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

DEKRA har kontorer i mere end 60 lande og beskæftiger over 45.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA dækker hele Danmark.

Kontakt

Troels Lund

Troels Lund

Pressekontakt Kommerciel Direktør PR og kommunikation 31 63 20 30