Gå til indhold
Stolte lærlinge er en god forretning

Nyhed -

Stolte lærlinge er en god forretning

Hos DEKRA Erhvervsskole er de ikke i tvivl om, at hvis en lærling er stolt af sit arbejde, så smitter det af på virksomhedens bundlinje. Det er blandt andet grunden til, at DEKRA Erhvervsskole hvert år inviterer alle deres vejgodstransportlærlinge til en lærlingedag, hvor de kan dele oplevelser fra deres lærepladser med hinanden.

I år blev lærlingedagen afholdt i Ballerup Bowling, hvor eleverne startede med at styrke fællesskabet med et spil bowling og pizza, hvorefter der var afsat tid til at dele historier, viden og erfaringer.

På dagen deltog også tidligere lærlinge fra skolen, der kunne fortælle om livet i branchen efter lærlingetiden, hvilket er et særlig vigtigt indslag på dagen.

”Den økonomiske gevinst kommer, når den enkelte lærling føler stolthed for det faglige håndværk, og netop den stolthed, vil jeg påstå, er den største økonomiske gevinst, man kan opnå. På lærlingedagen prioriterer vi derfor altid oplæg fra personer, der kan understøtte dette og fortælle de gode historier fra branchen,” udtaler Jan Brochdorf, chefkonsulent hos DEKRA Erhvervsskole.

Lærlinge er en ressource, der skal plejes

De faktorer, der er vigtige for at fastholde lærlingenes motivation for at stå tidligt op hver morgen er, ifølge DEKRA Erhvervsskole, at de føler, at de bliver udfordret, er en del af fællesskabet på arbejdspladsen og at deres arbejde bliver værdsat.

”Vores transportlærlinge er en ressource, der skal passes og plejes, så de bliver gode og ansvarsfulde medarbejdere, der kan satses på. Det er sjovere at have glade og tilfredse lærlinge, der giver den en skalle og er motiverede for at blive dygtige. Jo hurtigere lærlingene kan tjene deres egen løn, jo hurtigere kan de også bidrage positivt til bundlinjen i virksomhederne og klare sig selv. Lærlingedagen handler derfor også om at give de unge selvtillid og en endnu større motivation for deres arbejde. Selv om de er under uddannelse, så er de vigtige for virksomhederne, og det arbejde de laver er lige så vigtigt som alle andres arbejde. Det skal de vide,” afslutter Jan Brochdorf.

Related links

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Anja Brauner-Kristiansen

Anja Brauner-Kristiansen

Direktør DEKRA Erhvervsskole 31632855 DEKRA Erhvervsskole