Gå til indhold
​Steen Tofteng A/S har lærlinge i mod alle odds

Nyhed -

​Steen Tofteng A/S har lærlinge i mod alle odds

Enmandsbiler og chauffører der ikke ønsker en lærling på passagersædet. Først kunne vognmand Steen Tofteng fra Steen Tofteng A/S ikke se idéen i at have lærlinge. Men nu har renovationsvirksomheden fundet en måde at inkorporere lærlinge med stor succes. Og nu synes Steen Tofteng, at det er genialt at have lærlinge.

Motiverede lærlinge

Hos Steen Tofteng A/S har de uddannet to lærlinge de sidste tre år og lige nu to i gang. Før det kunne vognmand Steen Tofteng ikke se, hvad de skulle bruge lærlinge til.

”Faget er næsten udryddet for de dygtige chauffører. Så vi måtte selv uddanne dem,” forklarer Steen. Ifølge ham er der mange positive ting at sige omkring lærlinge. Han fremhæver især, at de har motivationen, interessen for faget og er villige til at lære.

Når lærlingene starter hos Steen Tofteng A/S begynder de i en 3.500 kg. varebil, hvor de kører ud til virksomheder og tømmer eksempelvis mindre containere.

”Vi har erfaret, at det er en god start for dem at gå fra bil til varebil og derefter videre til lastbil,” siger Steen og understreger, at de får masse af støtte og vejledning, så der ikke sker skader og uheld.

Masser af praktisk erfaring

28-årige Moses er lige nu lærling hos Steen Tofteng A/S, hvor han forventer at være færdig i 2022. Siden han fik stort kørekort i august 2020, har han lært meget og fået en masse praktisk erfaring i lastbilen.

”Jeg får lov til at prøve en masse nye ting af, og jeg bliver god til at køre – og især til at bakke,” siger Moses, som fortæller, at han er blevet taget rigtig godt i mod af sine kollegaer hos Steen Tofteng A/S både af de andre lærlinge men også af de garvede chauffører.

DEKRA gør lærlinge-processen nem

Indtil nu har Steen Tofteng A/S kun haft lærlinge fra DEKRA, fordi de ifølge Steen gør det nemt og overskueligt.

”Jan (chefkonsulent for DEKRA Erhvervsskole) arrangerer et møde hos DEKRA Erhvervsskole med 7-8 lærlinge, som vi får mulighed for at møde og tale med. Så udvælger vi den, som passer bedst i vores virksomhed, og hvor der er den bedste kemi,” fortæller Steen Tofteng om processen om at finde den helt rigtige lærling.

Steen Tofteng er i hvert fald ikke i tvivl om, at det er genialt for dem at have lærlinge. Og eftersom de tidligere lærlinge er fortsat i virksomheden, må det betegnes som en succes for begge parter og en god løsning på udfordringerne med chaufførmangel.

Hos DEKRA har man lige nu fokus på at dække det store behov for chauffører i branchen ved at rekruttere et rekordhøjt elever til grundforløbet på erhvervsuddannelsen til faglært lastbilchauffør. 

Emner

Kontakt

Troels Lund

Troels Lund

Pressekontakt Kommerciel Direktør PR og kommunikation 31 63 20 30