Nyhed -
63,4% ledige AMU-kursister på transportområdet er i arbejde indenfor 3 måneder
Den store efterspørgsel på arbejdskraft i den danske transport- og logistiksektor medfører gode jobmuligheder for ledige, der tager en AMU-transportuddannelse. Det viser en undersøgelse, som analysebureauet Voxmeter har fortaget for DEKRA.
634 i beskæftigelse efter tre måneder
Ud af 1.000 adspurgte personer, som gennemførte en AMU-transportuddannelse hos DEKRA i 2017, og som var ledige, da de påbegyndte uddannelsen, svarer 634 (63,4%), at de var i beskæftigelse tre måneder efter kursets afslutning. Af disse havde 552 specifikt fået beskæftigelse inden for transport- og logistikbranchen.
AMU-transportuddannelserne har en god effekt
Koncerndirektør i DEKRA Peter Laursen siger om uddannelse:
"For det første dokumenterer undersøgelsen, at transportbranchen mangler arbejdskraft og udgør en realistisk jobmulighed for ledige.
For det andet viser resultaterne, at AMU-transportuddannelserne har en god effekt, og at vi som ekstern uddannelsespartner kan bidrage positivt til øget beskæftigelse i transportbranchen i kraft af vores gode samarbejde med vognmænd, logistikfirmaer, a-kasser og jobcentre. Dette arbejde vil vi forsætte, så endnu flere kan komme i beskæftigelse i transportbranchen."
Læs hele rapporten - klik nedenfor.