Gå til indhold
Fra malerkonduktør til lastbilchauffør

Blogindlæg -

Fra malerkonduktør til lastbilchauffør

Efter mange år på arbejdsmarkedet, først som maler og herefter malerkonduktør, var Frank nødsaget til at sige farvel til malerfaget på grund af slidgigt. Det tog ham dog ikke lang tid at finde ud af, hvad han skulle i stedet; han skulle køre lastbil.

”Jeg har faktisk overvejet at blive lastbilchauffør før. Jeg har tit stået og beundret lastbilchaufførernes arbejde på de byggepladser, jeg har været på og har tænkt; det ser fedt ud, hvordan gør de det? Jeg har derfor altid haft lyst til at prøve at sidde bag rattet, og nu hvor jeg har prøvet det, ved jeg, at det er ligeså fedt, som det ser ud,” udtaler Frank.

Godt at være tilbage på skolebænken

Frank havde sine betænkninger ved at skulle tilbage på skolebænken, men han blev positivt overrasket.

”Det er gået overraskende godt at være tilbage på skolebænken. Det har været rigtig fedt, og jeg har sagtens kunne følge med i undervisningen. Jeg er faktisk næsten helt ærgerlig over, at det er slut. Jeg kunne helt sikkert godt finde på at tage flere certifikater senere hen, hvis chancen byder sig,” siger Frank.

Jobbet var i hus inden, at kurset var afsluttet

Frank sikrede sig allerede et job hos Ommersyssel Godstransport inden, at han var færdig med alle sine kurser. Her kører han gods rundt til virksomheder om natten.

Når man spørger Frank om, hvad der tiltaler ham ved jobbet som lastbilchauffør, er han ikke i tvivl.

”Det er helt klart friheden, der er i det. Jeg har det godt med at stå til ansvar for mit eget arbejde, og så har jeg det fint i mit eget selskab,” afslutter Frank.

Related links

Kategorier

Kontakt

Troels Lund

Troels Lund

Pressekontakt Kommerciel Direktør PR og kommunikation 31 63 20 30